Udskiftning af døre og vinduer
Montering af døre og vinduer – trygt og professionelt
Har dine gamle vinduer set bedre dage? Eller kunne huset bruge en ny dør, der både holder på varmen og byder velkommen med stil? Vi hjælper dig trygt og professionelt hele vejen igennem, når det er tid til at få skiftet døre og vinduer. Den tømrer, der besigtiger opgaven og måler op, er også den, der monterer dine nye døre og vinduer.
Som tømrere går vi op i godt håndværk og gode materialer. Derfor samarbejder vi oftest med Unik Funkis og Outline, som leverer døre og vinduer i høj kvalitet – både når det gælder design, energivenlighed og holdbarhed.
Udskiftning af vinduer
Utætte eller slidte vinduer koster både på varmeregningen og på komforten. Ved udskiftning af vinduer måler vi præcist op, fjerner de gamle vinduer og sørger for korrekt montering og fugning. Vi hjælper både, når der skal skiftes enkelte vinduer, og når hele huset skal have nye.
Udskiftning af døre
En ny dør løfter hele indgangspartiet og kan gøre en stor forskel for isoleringen. Vi står for udskiftning og montering af døre, både facadedøre, terrassedøre og andre yderdøre.
Når du vælger os, får du:
- En personlig dialog og rådgivning, så vi sammen finder den rigtige løsning
- Præcis opmåling og korrekt montering. Vi går ikke før det hele sidder som det skal
- En løsning, der passer til din bolig, dine ønsker og dit budget
Vi ved, hvor vigtigt det er, at arbejdet bliver gjort ordentligt – og at du føler dig i trygge hænder undervejs. Derfor går vi altid op i at levere et resultat, vi selv ville være tilfredse med derhjemme.
Skal vi tage en snak om dine døre og vinduer? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak eller et tilbud.
Sådan foregår udskiftning af døre og vinduer hos os
Når du kontakter os, aftaler vi et tidspunkt for besigtigelse, hvor vi gennemgår opgaven sammen med dig. Hurtigst muligt derefter får du en opgavebeskrivelse og en pris. Ved større opgaver tilbyder vi gerne et ekstra møde uden beregning. Når du har accepteret tilbuddet, modtager du en ordrebekræftelse med den forventede opstartsdato.
Mens arbejdet står på, holder vi dig løbende opdateret og fortæller dig, hvordan vi oplever tilstanden omkring døre og vinduer. Når vi er færdige, rydder vi altid pænt op, og ved større opgaver gennemgår vi projektet sammen med dig.
Hvad koster udskiftning af døre og vinduer?
Prisen afhænger af omfanget og især af forholdene omkring den enkelte dør eller det enkelte vindue. Her er nogle eksempler fra tidligere opgaver:
- Udskiftning af standardvindue: fra 1.975 kr. inkl. udvendig fuge og moms
- Udskiftning af standard facadedør: fra 2.837 kr. inkl. udvendig fuge og moms
Vores timepris er 575 kr. inkl. moms. Du får en konkret pris efter besigtigelsen.
Se eksempler på montering af døre og vinduer her
Her kan du se eksempler på monteringsopgaver fra tidligere kunder. Du kan også tage et kig i vores galleri for yderligere inspiration.
Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.
Ring til os på telefon +45 20 82 25 33 eller send en mail til kontakt@hjemskab.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.